Hvad er VelKom?
VelKom skal gavne
VelKom er en gratis online platform, som skaber muligheden for dialog mellem klinikere og patienter. Platformen gør det muligt for klinikerne at videregive relevant information i øjenhøjde med patienterne. Dette gøres gennem videoer, som optages og uploades af klinikerne selv.
Patienterne og andre klinikere har efterfølgende mulighed for at se, kommentere og anmelde videoerne, og klinikerne kan på denne måde hele tiden lære, udvikle og forbedre deres videoer til platformen. Videoerne, som godkendes af hospitaler, regioner og læger, vil blive tydeligt markeret, hvilket giver patienterne garanti for videoens indhold og kvalitet.
Virksomheden EMENTO A/S har sammen med en række samarbejdspartnere taget initiativ til at lægge grundlaget for VelKom. Platformen er en selvstændig forening, der ikke er styret af offentlige og kommercielle kræfter. I stedet skaber platformen et upartisk grundlag for VelKoms videre eksistens.
Aktuelle VelKom-projekter

Fasteregler
Alt for mange patienter har ikke fastet korrekt inden deres operation, hvilket ikke kun koster tid og penge for hospitaler men også skaber frustration hos patienter og pårørende. Derfor har Regionshospitalet Randers udviklet en app i samarbejde med Emento A/S, hvor fastereglerne bliver gennemgået i en række korte videoer. Appen ‘Fasteregler’ kan findes i både App Store og på Google Play.

Medicin i Hjemmet
Det kan gøre patienter utrygge at skulle tage medicin på egen hånd i hjemmet. Der kan være meget at holde styr på uden vejledning fra en sygeplejerske. App’en ‘Medicin i Hjemmet’ indeholder en række videoer, hvor sygeplejersker instruerer. Her guider de patienten og giver svar på de hyppigst stillede spørgsmål.
App’en er stadig i testfasen og kan derfor endnu ikke downloades.

Jordemoderpraksis
Hvad var det nu lige, jordemoderen sagde? En graviditet er et langt forløb, og den gravide modtager undervejs et væld af oplysninger. Det kan være svært at huske det hele, og meget information kan derfor gå tabt. Jordemødrene på Aarhus Universitetshospital arbejder i øjeblikket med at optage videoer, der både opsummerer og supplerer den information, de gravide får på afdelingen.
Meld dig ind i foreningen VelKom
Meld dig ind i foreningen VelKom så du har mulighed for at bidrage med indhold til siden,
modtage nyhedsbreve og få invitationer til specielle arrangementer.
Sådan kommer du i gang med VelKom
Meld dig ind i vores Facebook-gruppe
Her kan du dele og diskutere videoer, tips og tricks.
Book en VelKom-workshop
Ønsker du hjælp til at komme i gang? Tryk her for at kontakte os, og vi hjælper med at arrangere en workshop.
Køb videoudstyr til din mobil
Er du klar til at optage, men mangler du det rigtige udstyr? Vi tilbyder udstyr i vores VelKom-shop.